Onsdag den 20. december var klubben vært for årets juleafslutning med næsten 200 deltagere. 

Aktive udøvere, forældre, venner lagde vejen forbi hallen hvor vi startede med at ønske klubbens tre nye sortbælter tillykke med dagens graduering til 1. dan (shodan). 

Derefter var der opvisning hvor alle bæltegrader fik lov at demonstrere lidt af det, der øves til træning. Så var det tid til buffet, som bugnede af pølsehorn, minipizza og æbleskiver. Ikke mindst de traditionelle kagemænd/dame, som markerer at klubben havde udklækket tre nye sortbælter.

Andreas, Johannes og Pia har trænet i klubben i mange år og har også andre opgaver i klubben som instruktører, medlem af bestyrelsen og socialt i klubbens fest- og eventudvalg.

Stort tillykke med 1. dan sempai Andreas Rasmussen, sempai Johannes Jørgensen og sempai Pia Precht!

Vi er glade for at I er en del af Egedal Karate Klub!