Tøsetræning

Lørdag den 15. april afholdt
vi ”tøsetræning” for klubbens +18 årige udøvere på tværs af hold og bæltegrader.
3 forventningsfulde trænere
og 10 seje ladies fik 3 timer til at suse afsted rundt om alle elementer i karaten.
Vi varmede op med lidt Tabata
– effektiv intervaltræning – blot fire minutter, men alle fik sved på panden.
Derefter gik vi til kihon med fokus på kime. Efter en kort pause var det tid
til kata hvor kata Chi-i grundigt blev udført med de forskellige elementer, man
bedømmes efter, når man konkurrerer. Udfordrende for alle!
Vi havde inviteret sempai
Tatiana til en introduktion til kumite og vi lærte forreste og bagerste hånd.
Spark med bagerste og forreste ben. Alle blev udfordret og gad vide om ikke der
nu dukker lidt flere op til Tati´s søndags træning.
Efter en pause med frugt og
lidt at drikke var det tid til styrkeøvelser, og pulsen kom godt op igen. Så
var det tid til at strække ud og sådan fløj 3 timer en lørdag eftermiddag.
Efter fælles oprydning og
bad, var der gjort klar til tapas hjemme hos Mel. Gode sociale timer i
hyggeligt selskab.
Vi som trænere synes det er en
fryd at observere den måde, I agerer overfor hinanden på. Vi har noget helt særligt
i EKK, som vi skal værne om.
TUSIND TAK FOR OPBAKNINGEN –
vi glæder os allerede til næste ”tøsetræning”
Mel, Merete og Pia
