EKK til Hamborg Open

Fredag den 24.3.2023 drog en flok fra Team Egedal, coaches, søskende og forældre fra klubben mod Hamburg for at deltage i Hamburg Open.

Første udenlandske stævne i 2023, så forventningerne og spændingen var i top, og med 931 starter fordelt på 752 kæmpende deltagere i alt vidste vi alle at Lørdagen ville blive begivenhedsfuld.

Vel ankommet til hotellet fredag eftermiddag stod den på socialt samvær, gåtur i det ”næsten forårsagtige” vejr samt briefing omkring lørdagens program. 

Lørdag morgen / formiddag skulle Kata deltagerne Milla, Smilla, Anna og Liva i kamp.

Liva lægger ud i sin pulje – Kata piger U14 – med en flot og veludført Bassai Dai der sikre at hun er videre til runde 2. Nu skal der tænkes kreativt for man må ikke udføre 2 ens kata’er og selvom Liva har mange flotte kata’er i rygsækken er disse ikke WKF godkendte. Liva kan enten lave samme Kata og score 0,0, eller man kan køre hjemmelavet Kata, og det er netop hvad hende og Sensei hurtigt bliver enige om. Liva leverer sin Kata nummer 2 – Heian Shodan med sikker stil og får 19,3 for den. Desværre ikke nok til at gå videre men heldigt i forhold til at Sensei og Liva ikke skulle brygge hjemmelavet Kata nr. 3 sammen. 
Super stærk præstation af Liva.

De næste deltager på arealerne er Kata piger U16. 
Anna lægger ud med en veludført Jion – det er Annas første udenlandske stævne og selvom den flotte scorer ikke rakte til at gå videre i puljen var det en fed oplevelse og en erfaring rigere.

Smilla må desværre trække sig grundet sygdom – super ærgeligt men helbreddet først.

Milla laver en flor udført Sansai der sikre at hun er videre til runde 2. Feltet er utroligt stærkt med højeste score fra en Tysk kæmper på hele 25,0. 
I runde 2 udføre Milla Gojushiho der sikre hende en plads i bronzekampen. Sidste kata er en Jion – denne kamp taber Milla men ender i top 5 så alt i alt en mega stærk præstation.

Efter en velfortjent frokostpause og en lille gåtur/lur på hotellet er vi klar til kumite. Med logistik omkring opvarmning, coaching og kamptider der konstant ændres fornemmer vi alle at det bliver nogle hektiske timer.

Simon er første kæmper som Egedal har på i Kumite drenge U10 +32 kg. Simon har hele formiddagen døjet med opkast og utilpashed men sej som han er, vinder han sine første 2 kampe og er i finalen. Modstander er en lille kraftkarl fra England som buldrer mere end han kæmper kumite. Simon kæmper flot trods sygdom men taber desværre på flagafgørelse 3-2. FLOT af Simon at tage den sølvmedalje med hjem.

Næste på er Silke i puljen Piger U14 -50 kg. Første kamp tabes til en tysk kæmper – men da hun går videre til finalen skal Silke i kamp om bronzemedaljen. Endnu en tysk kæmper venter men Silke leverer en flot kamp og alligevel står der 2-0 til tyskeren med 10 sek. tilbage. Og BUM, et spark til hoved i de afgørende sekunder betyder 3 point til Silke der hiver bronzemedalje med hjem – Flot kæmpet.

Ud over egen pulje var Silke blevet spurgt om hun ville stille op i Team Kumite for en Norsk klub da de skulle bruge en deltager mere for at stille hold. Der blev kæmpet flot - en oplevelse og fedt at kunne hjælpe hinanden og danne bånd mellem klubber og lande.

Emil er på i Pulje Drenge U14 +50 kg. – en kæmpe pulje med 24 deltagere. Emils første kamp er hurtigt vundet da modstander ikke dukker op. Det er lidt ærgerligt, da opsamling så er umulig. Men Emil napper første kamp – super flot kæmpet med god energi og overblik. Anden kamp tabes desværre men flot præstation af Emil.

Karoline er på i U18 +66 kg. – Første kamp tabes desværre men Karoline kommer i opsamling og skal kæmpe om Bronze. Denne kamp vindes og medalje til Karoline – Flot gået Karoline. Anden pulje er U18 Open, et stærkt felt med kæmpere fra landshold også. Igen viser Karoline angrebslyst og fightervilje og det bliver til i alt 3 kampe og en placering i Top 5 – stærkt!

Klokken nærmer sig nu 19.30 og vi mangler stadig Sofia og Ida, der begge stiller op i U16 egne vægtklasser og U16 Open – kæmpe kategorier med hhv. 17 og 33 deltagere i hvert.

Begge piger taber desværre deres første kampe – hård modstand på begge tatamier og selvom pigerne begge kæmpede bravt blev det kun til denne ene kamp i egen vægtklasse. 

Trætheden er nu ved at indfinde sig i hallen – Dommere, coaches og mange af kæmperne har været der siden morgen og klokken nærmer sig 21.45 inden U16 Open med 33 deltagere skal i gang. 

Idas første kamp vindes ved at modstander ikke dukker op så opsamling er udelukket ”heldigvis” tillader man sig at skrive. Anden kamp er præget af træthed fra begge sider men Idas modstander formår at fyre et par stopspark af så kampen tabes. På Sofias areal er kampen også hård men hun fighter til det sidste og kampen afsluttes med flagafgørelse – desværre til modstanders fordel.

Trætte kæmpere, coaches og forældre afsluttede lørdag med aftensmad kl. 23 – en lang dag med ømme kroppe og et par blå mærker, men med en masse erfaring rigere er vel overstået. 

Tusind tak til Sensei, Maria, Jacob, Bjarne og Frank for Coaching og støtte til vores kæmpere. Tak for sammenholdet der ses på både forældresiden imellem vores skønne unger – vi ser frem til næste tur med EKK.

Tak for rejsereportage fra Tine D :)
/Pia