Torsdag d. 1. Marts var der afgang mod Salzburg hvor Frederikke Grønning Olesen og Rasmus V. Mortensen skulle debutere i deres første Karate 1 turnering. 

Klokken meget tidligt (04.10) mødtes de med Sensei i lufthavnen og trods det tidlige tidspunkt, var det to forholdsvis friske unge mennesker, der drog afsted.

Efter en kort mellemlanding i Frankfurt og en køretur på et par timer fra München, ankom de til hotellet, hvor der lige blev tid til en smule hvile, inden turen gik til registrering. Registrering var lidt, for ikke at sige meget kaotisk og da der var alt for mange på hotellet hvor registreringen foregik, blev alle smidt ud med et nummer i hånden og besked om at komme tilbage, når deres nummer nærmede sig. Ventetiden blev brugt på lidt shopping i et yderst lækkert outletcenter. Efter endt registrering blev aftensmaden indtaget og herefter var det tilbage til hotellet og på hovedet i seng.

Fredag skulle indvejningen så klares og her måtte de to kæmpere og Claus sande, at var der kaos til registreringen, så var det bestemt ikke bedre til indvejningen. Mere end 1500 kæmpere skulle vejes på fire timer og til det formål havde arrangørerne TO vægte... Men det lykkedes efter intens fight i køen at få klaret de sidste formalia, og nu skulle der hygges lidt og slappes af inden det gik løs med turneringen. Derfor indtog truppen det gamle Salzburg og trods bidende kulde, kunne de nyde lidt af den yderst smukke bydel og en lokal restaurant hvor dagens aftenmåltid blev indtaget.

Lørdag morgen foregik afslappet med god tid til morgenmad, inden turen endelig gik mod hallen, hvor det om lørdagen var Rasmus´tur til at kæmpe. Herfra begyndte det at ligne en Karate 1 turnering, tidsplan blev holdt og niveauet på både kæmpere og dommere var i topklasse. 
Rasmus havde fået en noget svær lodtrækning, da han skulle møde en kæmper fra Saudi Arabien i første kamp, denne kæmper var i finalen på Okinawa blot få måneder forinden, så der blev tale om en ilddåb uden nåde. Rasmus endte med at tabe 1-5, men han viste trods alt, at han kunne være med og han pressede undervejs modstanderen, der først til sidst da Rasmus satsede alt, fik afgjort kampen endeligt. 
Rasmus fik trods kun en kamp en vigtig erfaring med hjem, han har nu prøvet tempoet og  ved hvad der skal arbejdes med fremadrettet.

Søndag startede som dagen før, med en stille og rolig indtagelse af morgenmaden, inden bilen blev pakket til hjemturen efter dagens udfordring i hallen. 
Frederikke var klar til kamp, og hun skulle op mod en tysk kæmper, der har gjort det rimeligt godt i de seneste Karate 1 turneringer. På trods af lidt sommerfugle i maven (forståeligt nok efter 13 måneders pause pga. skade), var Frede klar til entre tatamien. Det var nu ikke til at se da kampen kom i gang, Frederikke kæmpede fortrinligt og viste på ingen måde at hun havde været så længe væk. Hun kom foran 2-1 og styrede begivenhederne i kampen. Men desværre lykkedes det tyskeren i kampens allersidste sekund at sætte en 3 point scoring på Frederikke og derfor endte det med et (ufortjent) nederlag på 2-4. Men hvor var det imponerende at se Frede kæmpe efter den lange pause, det havde man ikke turdet tro på forhånd, men hun er helt sikkert klar til at tage kampen op mod de bedste allerede nu.

Da hendes modstander tabte inden finalen, blev det ikke til opsamling og derfor kunne den lille trup sætte næsen mod München, hvorfra flyet hjem til Danmark afgik. På køreturen kunne man tydeligt fornemme hvordan de to unge mennesker sad og gennemgik deres første Karate 1 oplevelse og der er vist ingen tvivl om at de er klar til at arbejde frem mod flere. Den første er som bekendt gerne den sværeste...