Nyt stort resultat for EKK i Budapest, Ungarn
16 piger i
kategorien junior female +59kg klar til start i Ungarns hovedstad Budapest.
Frederikke Grønning Olesen fra Egedal Karate Klub (EKK) kigger ind i en fin
lodtrækning i en gruppe, der tæller 2 medaljetagere til EM, samt 1 medaljetager
til VM, så der er lagt i kakkelovnen for Frede, der stadig er på sit første år
i den svære junior-række for kæmpere under 18 år.
Hamsikova fra
Slovakiet i første kamp. Frede ser klar ud og fylder meget på arealet. Første
gang muligheden byder sig, scorer Frede med forreste hånd og går rutineret
tiden ud, uden at bruge for mange kræfter.
Vivien fra
Ungarn i anden kamp. Pigen fra Ungarn må se Frede flyve forbi sine parader 2 gange
med sin forreste hånd. Dernæst arbejder Frede sejren hjem, ved at stå godt på
gulvet og afvise alt, hvad den ungarske pige kommer med.
Tredje kamp og
dermed semifinale mod den MEGET stærke Dora Czagany, som har taget medaljer til
de seneste 2 EM. Dora kommer foran 1-0, men rammes dernæst hårdt ikke én, men
to og tre gange. Frede udligner til 1-1 og jagter kontrolleret Dora rundt
kampen ud…..flagafgørelse viser 3-2 til Frede.
I finalen
venter Lesjak (Kroatien), som tog en 5. plads til både det seneste EM og VM,
samt en 3. plads til EM 2015. Lesjak er 190 cm høj og har formentlig de længste
arme i Kroatien. Hun scorer derfor efter behag med særligt sin hurtige bageste
hånd. Frede virkede afklaret og har en plan klar til kroaten. Igen står Frede
stærk på gulvet, men kommer bagud 0-1 uden at panikke. Begge scorer 1 point
samtidigt, og Frede kommer bagud 1-2. Stadig ingen panik - opbygge - angribe,
opbygge - angribe…Frede scorer til 2-2 og trækker flag til flere scoringer,
uden at de øvrige dommere følger med. Afgørelsen skal i flag….igen er
marginalerne, heldet eller måske dygtigheden med Frede, og hun vinder Budapest
Open med 3-2 på flag.
Efter 4 kampe er mønsteret klart; fysik, fysik og atter fysik. På intet tidspunkt ser Frede træt ud og jeg tror, at det er den primære grund til, at vinden blæser Fredes vej for anden weekend i træk. Endnu en guldmedalje til den succesrige karateklub i Egedal.
MO
Bestyrelsen er etableret – efter generalforsamling den 18. marts 2026.
19. marts 2026
Scandinavian Masters – Helsingborg
22. februar 2026
Ida D. ny sortbælte
30. januar 2026
Sæsonstart januar 2026
13. januar 2026
Fire nye sortbælter i Egedal Karate Klub
19. december 2025
Stærke resulteter til Banzai cup (Berlin)
10. oktober 2025
WUKF World Karate Championships
17. juli 2025